Blogindlæg

Gør dig attraktiv – GRATIS

Hvornår byggede Noa sin ark?

– før regnen og syndfloden kom.

I begyndelsen af 2006 solgte jeg, dengang mit kæreste eje, min motorcykel, så jeg kunne få penge til at dygtiggøre og udvikle mig. Jeg havde nemlig fået øjnene op for coaching. Og dengang kostede uddannelsen og certificeringen lige under kr. 50.000,-, hvilket passede nogenlunde med hvad jeg fik for min motorcykel.

Det har tjent sig selv ind igen, og jeg har fået viden og læring med, som jeg bruger hver eneste dag.

Og siden da, har jeg løbende gjort hvad jeg kan, for at dygtiggøre mig – hvert eneste år. Jeg kan slet ikke lade være. Jeg vil altid investere i mig selv…

Som jobsøgende, eller faktisk allerede mens du er i job, vil jeg anbefale dig til også at blive ved med at dygtiggøre dig.

Den, der tror han er færdiguddannet, er ikke uddannet – men færdig.

Ved at du vælger dig selv til og investerer i dig selv – og dette løbende, hele livet, – så vælger arbejdsgiveren dig også til. Det viser at du holder dig i gang, er nysgerrig, holder dig opdateret, dygtiggør dig og ikke mindst netværker.

Det kan altså godt betale sig at invester tid og penge i kurser og uddannelse. Men ikke alt behøver at koste en bondegård.

 

Det er bare med at gå i gang

Du har mange muligheder for, at vedligeholde, dygtiggøre dig og udbygge din viden. Du kan mange steder hente studiebøger, e-bøger, deltage i online kurser, webinarer mv. ganske GRATIS.

Siden jeg i 2008 har bevæget mig indenfor feltet beskæftigelsesområdet, har jeg, i mit samarbejde med både a-kasser, anden aktør, aktiveringsenheder, undervisere, kursusholdere og medkursister, samt andre samarbejdspartnere, fra artikler, i fagbøger og på nettet o.m.m., løbende samlet inspiration, information, gode råd, tips og tricks.

Meget kan findes ved en Google-søgning. Men hvis du ikke ved hvad du skal søge efter, så er det ikke let.

Hvor det lige kommer fra, tja… fra alle mulige steder og dygtige mennesker. Og stor tak fra hjertet til dem.

Lad dig inspirere af noget af det jeg har samlet sammen her.

Gå-hjem-/fyraftensmøder

Fagforeninger/a-kasser og virksomheder holder dem. Få inspiration og netværk. Der kan være lidt markedsføringen inde over, fra virksomhederne side, men ikke meget.

Kurser gennem din fagforening/a-kasse

De fleste fagforeninger/a-kasser giver dig gratis adgang til onlinekurser.dk. Mest indenfor IT.

https://onlinekurser.dk/

Brug også virksomhedspraktik som kompetenceløft HVIS DU ER LEDIG

Du har her mulighed for at vedligeholde dine kvalifikationer, men så sandelige også at få nye. Hvis du mangler kompetencer indenfor et speciel IT-system, som du ikke kan få et kursus i, kan du få kendskab til dette gennem praktikken. Og igen, netværk. Gør du det godt, så husker de dig, når de får en åbning.

Undersøg det nu, og brug tiden til at gøre dig mere attraktiv.

Nedenfor er et lille udpluk af hvad der ellers kan være af gratis kurser:

 

https://bookboon.com/dk

Gratis studiebøger og e-bøger.

https://www.iba.dk

Gennem webinarer på Erhvervsakademi Kolding kan du få ny viden og inspiration inden for bl.a. digital markedsføring, projektledelse, personlig effektivitet og karriereudvikling.

https://www.teknologisk.dk

Teknologisk institut har bl.a. webinar i personlig planlægning, og få 1 times tips og tricks til at styre din tid og prioritere dine arbejdsopgaver.

 https://www.open.edu/openlearn/free-courses/full-catalogue

Gratis kurser på akademisk niveau fra The Open University.

https://proximo.dk

Lære at bruge Excel. Lektionerne omhandler bl.a. automatisering, opsætning af regnearket og præsentation.

https://www.golearn.dk

GoLearn gør det nemt for iværksættere og markedsføringsansvarlige at blive ekspert i digital markedsføring og holde sig opdateret, få succes med Facebook-annoncering, øge konverteringsraten på din hjemmeside eller stræber efter bedre placeringer i Google.

https://www.nemprogrammering.dk

Webkurset der lærer dig alt, hvad der er værd at vide om billedebehandlingsprogrammet Photoshop.

https://learndigital.withgoogle.com

Træning i online markedsføring fra Succes Onlines Digitale Værksted. I disse gratis online-lektioner lærer du om forskellige emner f.eks. søgemaskiner, sociale medier, analytics og mere.

www.coursera.org

Stor online learning platform med knapt 1000 online kurser fra nogle af verdens førende universiteter og de har mere end 12 millioner kursusdeltagere.

www.edx.org

Her finder du omkring 500 forskellige kurser også fra universiteter over hele verden.

http://www.open.ac.uk/

En del management, økonomi og sprogkurser.

https://alison.com/

Flere jobsøgningskurser, kurser i Adobe, samt kurser i hvordan du laver apps til telefoner og et masse andre spændende emner.

https://frivillighed.dk/

Center For Frivilligt Socialt Arbejde giver viden, rådgivning, kurser, netværk og konsulentbistand mv. Alt dette kan du benytte dig af, hvis du er tilknyttet en frivillig organisation og/eller arbejder som frivillig.

Nogle gange skal man have pungen op af lommen og investerer i sig selv.

https://www.fukbh.dk/ https://fuaalborg.dk/aalborg/ https://fuau.dk/ https://fuodense.dk/

Folkeuniversitetet, i de større byer, tilbyder også mange forskellige foredrag og forelæsninger. Her kan du møde forskningen i øjenhøjde og få ny viden.

http://www.fof.dk/ https://aof.dk/

FOF og AOF kan være et sted, hvor du kan finde kurser du netop har brug for. De tilbyder en lang række kurser, foredrag og kulturelle aktiviteter.

Vær aktiv i Grupperne, på de sociale platforme, hvor du her bl.a. kan søge hjælp og vejledning, sparring og inspiration. Det kan være på LinkedIn, facebook eller andre steder.

I dit netværk kan være personer, som til gengæld for at de giver dig viden (at du måske kan komme gratis med på et kursus), skal give en tilbagemelding, en udtalelse, dele videre i dit netværk eller andet.

Vær også bevidst om foreninger, klubber og organisationer (som vi slet ikke har været omkring).

Det er aldrig for sent at dygtiggøre sig. Og husk, at når du deltager i arrangementer, så er der mulighed for at netværke.

God fornøjelse!

Surstråling, kender du det?

Brok, mugne miner, sortseer, vrede, negativitet, bitterhed, klynk, offerrolle og hvor er det synd for mig.

Eller hele tiden siger at ”det har vi prøvet”, ”nu skal vi ikke lave mere arbejde til os selv” eller ”det virker alligevel ikke…”

Men også en der altid skal have ret, ikke vil gi’ sig, er stædig, krævende, selvcentreret, kommanderende, eller vender den om så det er dig der er forkert på den, eller overfor dig bruger nedladenhed, sarkasme, spydighed eller lignende…

 

En surstråler på arbejdspladsen kan skade hele organisationens arbejdsmiljø, her kan det påvirker både tillid, motivation, samarbejde og produktivitet.

Det samme gælder hvis du har en surstråler i din venskabskreds eller nære familie. Hvilket kan gøre, at du ikke orker at se dem, være der for dem, og gør at man, til sidst, bryder båndet til dem.

En surstråler kan være en mental listetyv, der dræner omgivelserne for energi ved sin blotte tilstedeværelse i rummet – helt uden at sige et ord. En der med sit kropssprog sender de samme negative signaler. En med de rullende og himmelvendte øjne, de korslagte arme, de små fnys gennem næsen eller suk. Den kolde skulder, ryggen man får, det ligegyldige skuldertræk osv, osv… Og så alt det lort de lukker ud… og forsøger at få en over på deres side, eller i det mindste at give dem ret i, at hele verden er imod dem, og at de bestemt ikke har gjort noget forkert…

Kender du sådan en person? En rigtig surstråler…

 ”Selvmedlidenhed er det mest destruktive narkotikum, der kan skaffes uden recept. Det er afhængighedsskabende, giver kortvarig velvære og ødelægger realitetssansen.”

John Gardner

Til dig, surstråler, vil jeg gerne spørge dig om det hjælper at være en surstråler? Er det en nem hverdag du har? Får du løst problemerne på denne måde? Får du støtte og hjælp? Er alle omkring dig glade, smilende og hjælpsomme? Er der positiv opbakning at hente? – eller er det medløbere du får? Medløbere der også  er, eller bliver til, surstrålere?

Energy flows, where focus goes. Du ved godt, at det du fokusere på vil vokse? Og det gælder også her. Hvis du har en mani med at brokke dig, og du oplever udfordringer og problemer – så vil du blive ved med at opleve udfordringer og problemer. Hvis du er rigtig heldig, så vokser de ikke – men de bliver ved med at være der.

Når du fokusere på det negative, som du er i, så bliver du ved med at være i det negative. Hvis du bliver ved med at gøre det samme som du altid har gjort, så får du det samme resultat du altid har fået…

Men hvis du i stedet for koncentrere dig om hvad du hellere vil have eller opnå, så er dine tanker, og derfor også dine handlinger, på vej hen imod det du gerne vil have. Så vil du stille og roligt se en ændring, til det bedre, i dit liv.

Dit liv – dit ansvar. Vil du have noget, så må du tage det. Tag ansvar og ejerskab.

Ingen, som i ingen, skal eller kan gøre det for dig!

Sig det du gene vil have, men bed pænt om det, hvis det er fra andre (du kan ikke forlange noget af andre) og vær præcis, kom med kontante og konstruktive forslag til, hvor du fortæller hvad det er du gerne vil opnå, hvad det er du ønsker. Og husk at blive på egen banehalvdel – dine omgivelser er ikke tankelæsere og er ikke de rette modtagere for din skuffelse, din placering af skyld, eller kan bebrejdes for noget du ikke har kunne finde ud af, enten at bede pænt om eller udtrykke at du har behov for .

Vær bevidst om at du aldrig er i en situation hvor du kan forlange noget af andre (med mindre du er deres chef), for de har deres egen frie vilje. Selv egne voksne børn kan du ikke forlange noget af.

”Ingen får børn, for børnenes skyld. De får børn for deres egen skyld (smutter eller ej).”

 —Niels Hausgaard

Lige meget hvor stort et behov du har, vil du med din adfærd enten tiltrække eller skubbe folk fra dig.

Du skal agere, ikke reagere…!

 ”Det menneske, som lader alt det, der fører til lykke, afhænge af sig selv og ikke af andre, har valgt den bedste strategi for et lykkeligt liv.”

Platon

 VÆRKTØJ til dig, surstråler

I stedet for at surstråle kan du interesserer dig for andre. Stille spørgsmål. Spørg ind og interesser dig for dem du er samme med, og dem du vil have en relation med.

Spørg og udvis interesse. Får du ikke svar, eller er det et vag svar, så bliv ved med at spørg ind, spørg på forskellige måder til det samme (ikke krydsforhør eller for høflighedens eller høflighedsfrasernes skyld – vær uselvisk). Spørg for at være oprigtig nysgerrig og derved kunne stille flere spørgsmål. Spørg ikke for at respondere, eller gå fra dialog til (din egen)monolog.

Tavshed, fra den spurgte, er ok. Der er måske en tankeproces i gang, så et svar er på vej – derfor skal du ikke straks stille et nyt spørgsmål oveni det første. Giv tid.

“Sadly most people do not listen with the intent to understand; they listen with the intent to reply.” 

—Stephen R. Covey.

For en periode må du tilsidesætte dine egne behov, for at åbne den anden op. Kom ud over din egen næsetip og ud af din verden… Det andre siger de hører, føler og oplever, er virkeligt – for dem. Det er netop sådan de oplever det. Det er deres virkelighed. Og det vil det altid være. Dér er de ikke forkert på den. Eller har misforstået… så prøv at sætte dig i deres sted, deres situation – se dem og dig oppefra (i metaperspektiv).

Det er altid afsenderen som har ansvar for, og forståelsen af, budskabet hos modtageren. Du kan derfor ikke trække din verden ned over andre… lyt til dem, og vær nysgerrig på deres verden, lyt for at prøve at forstå…

Mærker du et tomrum i dig selv, kan du ikke forlange at andre skal fylde det op. Du skal fylde dit eget tomrum op, før du selv kan give og før du kan få af andre.

At du sidder og surmuler over og giver udtryk for, at det er for dårligt…, at du er skuffet over…, at det simpelt hen ikke kan passe at…

Dét hjælper dig ikke. For så ses du som en surstråler. – et lille tip, og du har måske allerede gættet det – ingen gider surstrålere…

Surstråling er mega ucharmerende, energidrænende, træls, demotiverende og aldeles utiltalende! Så stop det! Stop din negative adfærd!

Skru op for DIT LIV og anerkend dig selv, som den person du er og med de kompetencer du har. Og tag ACTION og skab det du vil ha’ i det liv. Gør dig ikke afhængig af andre for at du har det godt, er glad, er tilfreds… SKAB DET SELV!

Du skal agere, ikke reagere…!

Har du selv sat dig i situationen? Er du selvforskyldt (bare lidt)?

Føler du dig fanget? Låst fast? Uden handlemuligheder? Trængt?

Du har måske for mange munde at fodre og ikke stor nok indkomst til at fodre dem… Nå?! Gæt hvad, du valgte at få disse børn.

Du kan måske ikke gå på ferie med din kæreste og ikke arbejde hver eneste dag… Gæt hvad, du har selv startet din forretning.

Du kan måske ikke forlade jobbet, du hader og med en træls chef, fordi du har for meget gæld at betale… Gæt hvad, du valgte at købe det hus og den bil.

Du har måske mistet dit ben i en ulykke, og nu kan du ikke rejse ud i verden… Det er en tankegang, ikke en realitet.

Du har måske dit at kæmpe med. Hvor du føler det uretfærdigt, unfair eller ligefrem at du har trukket nitten. Men vid, at alle har noget at kæmpe med. Nogle har intet job, er hjemløs, kæmpe gæld, misbrug, har cancer, psykiske problemer, alzheimer, demens, sukkersyge, mistede arme eller ben, blodprop, sklerose, muskelsvind, migræne eller noget helt andet. Det er de færreste man har lyst til at bytte liv med, hvis man ser i deres rygsæk.

Find det positive. Se det og få det frem i lyset. Dyrk det, og det vil vokse.


“Med den rette attitude skifter du fra at være reaktiv til at være proaktiv.”

—Winston Churchill

 Hvis du har brokket dig og talt negativt i mange år om dit job, din vægt, dine relationer, din mangel på penge, situationer osv – og du ikke har gjort noget selv for at ændre situationen, så kan det være svært at ændre noget.

Når du beklager dig – sætter du fokus på problemet. Og du har måske snoget dig udenom, eller fri for at tage (egen-)ansvaret, for at skabe en positiv løsning. Og hvis du er god til at (be)klage, har du måske endda fået andre til at føle sympati for dig.

MEN når du er en der (be)klager, ynker, er muggen, vred mv. har du to valg. Du kan enten indrømme at du ikke gør noget for at ændre situationen. ELLER, bare brokker løs.

LØSNING:

Stop bitching i dag!

Kan du gøre noget ved det, så gør dét!

Kan du ikke, så accepter dét og kom videre!

Få fokus på løsningen. Hvis problemet du møder kan løses med handling, har du ikke noget problem!

 

Det liv, du lever LIGE NU, i dag er blevet skabt 100% af dig og dine valg. Jep, det er rigtigt! Du vælger selv dette liv, og du kan ikke bebrejde andre for det liv, du i øjeblikket lever.

Hvis du ønsker et andet liv? Så begynd nu, og fremadrettet at foretage andre valg, end du tidligere har taget.

Det øjeblik du begynder at tage radikalt ansvar for de valg, du har foretaget, og erkender, at du skabte det liv, du lever i, er det øjeblik, du kan begynde at bygge det liv, du siger, du ønsker at leve.

Livet er ikke så meget hvordan du har det, men mere hvordan du ta’r det…

Hvilke valg vil du tage, lige nu og her – og hvad vil du gøre i dag?

 Livet er 10% hvad der sker for dig, men 90% hvordan du reagere på det.

 C.G.Jung

 VÆRKTØJ

Tænk VERDENSBILLEDER når du, og andre ikke ser på en ting på samme måde, eller ikke er enig.

Vi ser alle sammen det samme landskab, og laver hvert vores mentale landkort inde i hovedet. Hver vores landkort (også kaldet blueprints) for der er flere. Landkortene er farvet af social arv, opvækst, dannelse, uddannelse, livsvilkår, oplevelser, rejser og hvordan vi ellers har grebet hver vores verden an – alt sammen både som barn, ung og senere voksen. Og mennesker og vores blueprint bliver ved med at udvikle sig, forme sig, omstrukturere sig. De er dynamiske og vi tilpasser dem hele tiden, så vores omverden fortsat er meningsfuld for os. Vi sammensætter vores blueprints af idéer og idealer, vi har set i vores omverden. Samfundstendenser gør vi til vores egne.

  • Tænk ud over din egen næsetip! Vær bevidst om dit landkort! – stemmer det overens med virkeligheden?
  • Er det sandheden? Eller den for tiden eksisterende virkelighed?
  • Vid at verden også kan se anderledes ud! Der er flere vinkler, eller flere sider at se det fra! – din baggrund og bevæggrund er sikkert ikke den samme som andres.
  • Din sandhed er nødvendigvis ikke den samme som andres! – hvad er forskellen? Og hvor kan I mødes?

Et drilsk karakteristika ved blueprints er, at de først bliver bevidste for os, når vi aktivt undersøger, hvordan de ser ud. Det kan vi gøre ved at stille os selv spørgsmål som: ”Hvordan ser mit perfekte bryllup ud?” Måske kommer der et ideal frem, der er meget pompøst og detaljeorienteret. Når vi først er blevet bevidste om idealet, kan vi tage stilling til, om måske et mere afslappet bryllup med fokus på nærvær ville passe bedre med vores værdier… osv.

Laver vi ikke øvelsen, risikerer vi at jagte noget, vi ikke helt ved hvad er, eller render ind i problemer med vores omgivelser. De trækker sig for eksempel væk fra dig. Undgår dig.

VÆRKTØJ

Hvilke film ser du, hvilke bøger og artikler læser du, hvilke mennesker omgiver du dig med og hvad bruger du din tid på?

  • Sørg for at det alt sammen er positivt og at det er noget der gør dig godt.

VÆRKTØJ

Tænk ind i KONTROLCIRKLEN når du bliver vred, ked af det, syntes noget er uretfærdigt, træls, tåbeligt eller ikke i orden.

  • Er det, der sker, noget du har eller kan tage kontrol over? Hvis ja, så gør noget ved det!
  • Er det, der sker, noget du har eller kan få indflydelse på? Find ud af hvordan du gør netop det, der skal gøres!
  • Er det, der sker, helt uden for din rækkevidde? Ingen mulighed for kontrol eller indflydelse? Så slip det!

Brug din energi på noget andet og på at forstå, at det ikke er alt i verden, du kan eller skal sætte dit præg på. Det er ikke ligegyldighed, du udviser. Du vælger dine udfordringer og kampe med omhu og klogskab. En meget bedre tanke, ikke?

Og så lige et VÆRKTØJ for den der oplever surstråling

“Hvis du træder glad ind ad døren og bliver mødt af en mur af surhed og kulde, så stop op, konstater: ‘hov der er vist dårligt humør her – det må være en ommer”. Gå ud af døren og kom ind igen på ny”.

-Arne Nielsson

Prøv det, det virker faktisk. Og så sig, udpeg præcist, hvad der skaber den dårlige stemning – men husk ud fra hvordan du ser det og oplever det. Ikke at ”du gør hele tiden…, eller du er altid…”. Bliv på egen banehalvdel. Og se så hvad der sker. Ændre situationen sig ikke, så gå – surstråleren fortjener ikke at få skovlen under dig og smitte dig med sin surstråling.

 

VÆRKTØJ til begge

Lad være med at tage telefonen. Både for din egen skyld, men ikke mindst også for den der ringer. Tager du telefonen og føler dig forstyrret, midt i noget, irriteret eller andet – så er det da af høflighed, at du ikke tager telefonen, for du kunne jo komme til at snerre og får en skidt samtale – for jer begge.

 

Mit indlæg er måske lidt firkantet eller unuanceret og ikke 100% som verden ser ud for dig. Men ta’ det du kan bruge, og kassér så resten.
Nogle har måske brug for det Wake up call, som det kan give ved at læse dette. Andre er lodret uenige, og fair nok.
Jeg vil ikke, at vi skal diskutere hvem der har ret eller uret, men mere sætte en refleksion i gang. Så vi slipper for mere brok, mugne miner, sortseer, vrede, negativitet mv.
Så hvis du er med på den positive ”bølge” bidrager du med positive indspark og deler ud af virksomme værktøjer.
Med et stort ønske om at du tager værktøjerne, eller andre metoder, til dig og nedbryder surstråleren…
Inspiration; Platon, C.G.Jung, Stephen R.Covey, John Gardner, Freddy Meyer, Arne Nielsson, Niels Hausgaard, Thomas Ratchak M.fl.

Gør du dig godt i en samtale

Nonverbal kommunikation…

I en samtale kan du aflæse samtalepartneres mening, om du gør dig godt eller skidt. Eller hvordan de har det, med det I taler om. Også selv hvis samtalepartneren undertrykker, ikke vil vise, sin mening eller følelse om det I taler om.

Men du skal øve dig i at se efter det. Disse udtryk, fra din samtalepartner, sker på et brøkdel af et sekund og kaldes for et mikroudtryk.

Selv når man prøver at undertrykke disse udtryk, så er de så stærke og instinktive, at de alligevel vises.

Se om du kan matche de 7 basale udtryk som går igen hos alle mennesker:

Sorg, Vrede, Overraskelse, Frygt , Væmmelse, Foragt og Glæde

Prøv evt. testen her, fra PsychTests AIM Inc.

https://testyourself.psychtests.com/bin/transfer?req=MnwzNzY0fDY1NzgxNDB8MHwxfDE=&refempt=

Nonverbal kommunikation…

Ser du de nonverbale signaler i ansigtet? Lægger du mærke til kropssproget? Det usagte?

Når du er sammen med andre kan aflæsningen give dig vigtig information. Både om dem, men også hvordan du klarer dig i fx. en forhandlingssituation eller lig.

Det er en viden, der med fordel kan bruges alle steder, hvor du arbejder med andre mennesker. Coaches, Terapeuter, Psykologer, Socialrådgivere og andre.

Prøv at tage testen, fra University of Calefornia, Berkeley, og se hvor god du er til at læse andre. De syv universelle ansigtsudtryk (se billeder) er med blandt de 20 spørgsmål.

Og husk; Øvelse gør mester… du kan tage testen igen og igen…

Find testen her: University of Calefornia, Berkeley
http://greatergood.berkeley.edu/ei_quiz/

https://peterhjensen.dk/wp-content/uploads/2018/06/University-of-Calefornia-Berkeley-I-min.jpg

University of Calefornia, Berkeley II-min

Selvindsigt

Kender du dig selv godt? Kender du dine styrker? Dine svagheder? Dine behov? Dine grænser?

Du kan altid blive klogere på dig selv, hvordan du virker på andre og hvordan du agerer mellem andre. Find ud af hvem du er, hvad du kan sælge dig selv på, hvad du skal arbejde med og udvikle på.

Mange virksomheder, organisationer mv. bruger test ved screening af nye jobsøgere. Ved at du er bevidst om din type, karaktertræk, styrker, svagheder, behov og grænser kan du sælge dig direkte og meget mere autentisk.

Sådan som du ser dig selv – er du sikker på at andre også ser dig sådan? Med selvindsigt kan man komme rigtig langt. Men spørg også i din omgangskreds om hvordan de ser dig.

FokusProfilen fra Garuda AS-min

Jeg har lige gennemført, og fået tilbagemelding på, FokusProfilen fra Garuda AS (se billede). Og det er ikke første gang jeg har taget og gennemført tests. Er du interesseret i at kende dig selv bedre, kan jeg anbefale nedenstående GRATIS tests:

http://www.jobindex.dk/persontypetest

http://www.michaelgroser.dk/typeindikator/

http://thinkaboutit.dk/test/

https://www.outofservice.com/bigfive/

http://www.maetrix.com.au/

http://www.viacharacter.org/www/

http://www.culturalevolution.org/worldview-questionnaire/

http://www.5lovelanguages.com/

http://www.ventures.dk/studieteknik/Laeringsstil/Test.htm

http://www.personalitytest.org.uk/

http://www.bedinsa.dk/tests/intelligenstypetest.asp

Motivation

Alle skal vi motiveres og anerkendes, såvel medarbejder som leder.

Selv børn skal motiveres og anerkendes. Og tænk hvordan du vil dine børn det bedste – kan man drage paralleller til arbejdslivet? Det er bare en tanke.

Kulturen i virksomheden er alles motivation. Det du bringer med på arbejdet, smitter af på kulturen. Det du bliver sat til smitter af. De regler og rammer du arbejde under smitter af. Tilliden mellem medarbejderne og ledelsen smitter også af.

Når vi taler om motivation, taler vi også om trivsel – og modpolen mistrivsel. En mistrivsel der fører ineffektivitet, dårligt arbejdsmiljø, utilfredse og umotiverede medarbejdere, personaleflugt og sygefravær med sig.

Det er ikke alle, der passer ned i virksomhedens traditionelle kasser. Alle er unikke, og det bør måden vi lever og arbejder på også afspejle. Er der fnidder på arbejdspladsen er medarbejderen måske hurtigt videre. For medarbejderen vil fremover i højere grad selv designe deres liv. Medarbejderen skal have sine styrker sat i spil, samt dækket sine behov, for at blive. Det viser trenden fra USA allerede.

”Man bliver set på som en amatør, hvis man tænker som en funktionær, der sidder og vifter med sin stillingsbeskrivelse”, siger Soulaima Gourani.

Opgaverne skal altså matche medarbejderens kompetencer. Det skal give mening det medarbejderen gør. Medarbejderen skal også opleve at blive lyttet til og have indflydelse på både opgaver og vigtige beslutninger. Samt have tilliden og troen på både opgaven, kollegerne og ledelsen, hvilket vil virke positivt på arbejdsglæden og produktiviteten.

Mening, mestring og balance = motivation i topform = gladere medarbejdere = mere effektivitet.

 

 

”På den anden side af bordet sidder medarbejderne, der oplever, at deres trivsel ikke længere kan sikres i forhandlingerne mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, at samtaler med lederen føles som at slå i luften, og at de derfor er efterladt til deres egen “robusthed” – eller mangel på samme”, siger Eva Secher Mathiasen.

Hvilket kan komme til at koste på sygefraværet via stresssygemeldinger, men også personaleflugt. Hvilket igen koster dyrt på ineffektiviteten, ophobning af opgaver, samt nød- og lappeløsninger. Som i sidste ende måske vil give tidsrøvere, ærgrelser og hovsaansættelser osv.

Det kræver en åbenhed og villighed for at medarbejderen og ledelsen mødes i øjenhøjde. Informationen skal strømme uhindret imellem dem. Der skal være en respekt for at den enkelte har kvalifikationer, kvaliteter og erfaringer som alle kan drage nytte af. Disse kompetencer skal i spil.

Men også at man er villig til at fejle, at gå til kanten og måske over den, for netop at yde sit bedste, for at prøve noget nyt. Og ikke være bange for at fejle. For fejl kan man lære noget vigtigt af. Det kaldes udvikling at se på fejlen og hvad der kan læres af den. I stedet for at se efter hvem der har ansvaret for fejlen.

 

 

”Fra forskning ved man, at motivation er forankret i vores individuelle behov og talenter. I personlig forandring og udviklingsprocesser, er det absolut nødvendigt at fokusere på, hvad der driver dig i mål, og det er lige så vigtigt at vide, hvad man skal undgå for at holde sig topmotiveret. Med denne viden, kan du arbejde målrettet og fokuseret, og nå i mål”, siger Motivation Factor.

Vores motivation bl.a. kommer fra:

  • Du udnytter dine talenter, bruger dine styrker, dine kompetencer, og dine behov er opfyldt, og du kan identificere dig med formålet i hvad du laver.
  • Din evne til at du kan identificere dig med, hvad du har brug for, hvad du kan udvikle dig på og hvad du bør undgå er vigtig for at blive eller forblive meget motiveret.
  • Du evner at sætte ord på dine behov og talenter, og hvor dine talenter kan udnyttes.

Du skal altså arbejde med den iboende motivation og styrker, samt behov ved den enkelte.

Samtidig skal man tænke på at motivtion, både for den enkelte og for virksomheden er vigtig. Tænk hvis du vidste præcis, hvordan du kunne motivere dine medarbejdere og anerkende dem? Tænk hvad det ville det skabe af forandring hvis du kunne sætte ord på – og bruge værktøjerne til at arbejde struktureret og professionelt med dine medarbejderes motivation, så de føler sig set og anerkendt?

Hvor meget handler det om, at ens arbejde bidrager til egen personlige udvikling, at det tjener en højere sag, eller at man indgår i relationer med kolleger og samarbejder med dem. Medansvar og mening påvirker direkte vores evne til at skabe resultater.

 

 

”Den sociale kapital er den usynlige værdi i stærke indre samarbejdsrelationer. Den sociale kapital omregnes sjældent til økonomisk værdi. Men der er en klar forbindelse mellem et højt niveau af social kapital og blandt andet: Højere kvalitet og produktivitet. Mere innovation og vidensdeling. Bedre resultater i forhold til kerneopgaven. Øget trivsel og tilfredshed med jobbet”, siger Arbejdsmiljoweb.

Vidensdeling og ikke mindst viden om hvad medarbejderne også kan, udover den funktion, eller opgave de sidder med nu. Samt at ledelsen også sætter sig ind i hvad denne arbejder med, for at forstå bevæggrunde, teknikker og arbejdsmetoder. Samt de alternative kompetencer og viden i medarbejderen, og evt. erfaring fra andre steder der også vil kunne løfte en anden given opgave. Det uden at skulle købe og hidkalde konsulenthuse til undersøgelse og analyse mv., men netop ved at bringe den kvalificerede medarbejder på banen i stedet. Man skal kende hinanden.

 

 

Forskel på medarbejder og arbejder:

Medarbejderen er en del af det store maskineri. Det er derfor det hedder med-arbejder. Medarbejderen er med i forandrings-, tiltag, omstilling osv. og kommer med fremdrift, idéer, initiativer og tilbagemeldinger mv…. (under, det vi i dag kalder videnssamfundet eller den 4. industrielle revolution er det medarbejderen)

Arbejderen løser en given opgave, stiller ingen spørgsmål, gør det der er forlangt, og ikke mere end det – men der er ingen fremdrift, idéer, initiativ eller tilbagemelding. Arbejderen lægger hjernen derhjemme, gør sit arbejde og går hjem igen og dér bruger hjernen… (under den industrielle revolution var der arbejderen)

Medarbejderen er i dag ikke robotter eller marionetdukker – dét var for 100 år siden…

 

Jeg siger ikke det er let. Men man skal jo starte et sted. Men motivation og social kapital kan være et sted at starte. Og ved at læse artiklerne på nedenstående link, kan vi alle måske blive lidt klogere på hvad vi hver især kan bidrage med.

Tag evt. motivationstesten her og får styr på dine styrker og behov. Testen er udviklet af Motivation Factor.

Ovenstående er mine egne betragtninger, efter at være blevet inspireret af et par artikler der har fyldt i medierne den sidste tid:

 

En medlemsundersøgelse, foretaget af HK kommunal, viser at 22% af medlemmerne aldrig eller sjældent bliver anerkendt for et godt stykke arbejde på deres arbejdsplads – det skal dog siges at 48% svarer sommetider, mens 31% siger ofte eller altid , at de bliver anerkendt. Kilde: HK kommunalbladet april 2017

 

(…)hvordan man håndterer såvel fejl såvel som succeser. En succesfuld fejlkultur er karakteriseret ved et arbejdsmiljø, hvor ledelsen har etableret og italesat en grundlæggende accept af, at medarbejderne kan begå fejl. I dagligdagen bruger man ikke tid på at lede efter hvis fejl det var, men bruger i stedet kræfterne på at lære af den pågældende fejl. På den måde vender man fejl til læring, ny bevidsthed og fælles succes. (…) Kilde: Kære ledere: Sådan skaber I en ægte innovationskultur

 

(…) man bliver endnu mere bange for at lave fejl, og tager færre og færre chancer. Resultatet er en virksomhed, hvor medarbejderne ikke tør gå til kanten eller længere ud, hvor de virkelig kan gøre en forskel. Min påstand er, at de fleste virksomheder i verden på daglig basis performer meget langt fra deres potentiale, og at dette i udstrakt grad skyldes medarbejdernes frygt for fejl. (…) Kilde: Embrace Failure (Sund fejlkultur)

 

(…) Man bliver set på som en amatør, hvis man tænker som en funktionær, der sidder og vifter med sin stillingsbeskrivelse. (…)En ny trend har meldt sin ankomst, og gennem kurser kan du nu uddanne dig til, hvordan dit liv skal designes. Samfundets faste rammer og forventninger skal skiftes ud med personlige drømme og værdier (…)Kilde: Ny trend: Fremover vil vi selv designe vores liv

 

(…) From recent brain research, we know that our motivation is rooted in our individual needs and talents. In personal change and development processes, it is absolutely essential to focus on what drives you towards the goal, and it is equally important to know what to avoid in order to stay top motivated.(…) Kilde: Motivation Factor gives managers and employees simple tools that scientifically work to identify, develop and mobilize individual motivation. Who will you motivate today?

 

(…) næste gang, min leder fortæller mig, hvordan et nyt tiltag er et vilkår, så vil jeg svare: ”Det vilkår har jeg meget svært ved at arbejde ud fra. Og jeg forventer, at du som min leder går til forvaltningen og fortæller, at dine medarbejdere ikke trives med de såkaldte vilkår, som pålægges os.”(…) Kilde: Pædagog: Det er på tide, at vi som medarbejdere stiller krav til vores ledere

 

(…)På amerikansk har man et godt udtryk for en leder med dårlig stil: “Management by fear” – frygt mig, for jeg er din chef. Det skriver erhvervsmagasinet Forbes.(…) En ordentlig og god leder, derimod, har ikke brug for at “tæske” sine ansatte, og han/hun kunne ikke drømme om at bruge de metoder.(…) Kilde: Har du en dårlig chef? Her er fem stensikre tegn… og 10 ting som kendetegner en god chef.

 

Læs her mere om Soulaima Gourani , Eva Secher Mathiasen ,  Motivation Factor og social kapital

Jeg er fan. En stor fan af JOMO.

Er du også JOMO fan?
 
Hvis du har et nært kendskab til mig, så ved du også at jeg ikke altid tager mobiltelefonen når den ringer. Eller er på mail, sociale medier o.l. Jeg er offline og til tider online.
 
Jeg er nemlig fan af JOMO – Joy of Missing Out. Og sikken en frihed det giver – du skulle prøve det.
 
Og så alligevel følger jeg med og udvider min horisont, uden at jeg er afhængig af elektronikken.
 
Jeg er ikke online på min mobiltelefon, jeg ringer kun, sms’er og tager billeder – og det er en mobiltelefon uden touchskærm, apps eller wifi. Mobilen er for det meste på lydløs uden vibration og slukker den ofte, og slukker også for anden forstyrrende elektronik.
 
Jeg værdsætter min tid med relationer ansigt til ansigt. Det at fordybe mig i det selskab jeg befinder mig i og det at være nærværende. Eller færdiggøre den opgave jeg sidder med og lader ikke min koncentration forstyrre. Jeg lader op i naturen, hører musik, læser en bog, handler ind, kører bil – alt sammen uden at reagere på mobiltelefonen, eller for den sags skyld altid have den med mig.
 
Jeg syntes faktisk det er en uskik der tangere til selvisk uartighed, at du sidder sammen med andre og så lige ”stempler ud” for at tjekke din mobiltelefon (så vigtigt er der intet der er, at du ikke kan være fuldt tilstede her og nu hvor du fysisk er).
 
Sociale medier bliver der åbnet for (og lukket) et par gange om dagen, og aldrig i flere sammenhængende timer. Det samme med mails.
 
Selv er jeg ”kun” på LinkedIn og Facebook. Men mener de sociale medier kan være en alvorlig tidsrøver.
Både du og jeg ved, at fx. Facebook kan opsluge dig, med tråde, meninger og opslag, hvor mængden kan virke voldsom og til tider uoverskuelig, hvis du skal følge med i det hele.
 
Og så lærer du ikke noget nyt hvis dem du omgiver dig med, er i grupper med, abonnere på nyheder fra kun har samme mening som dig. Anden overbevisning, politisk holdning eller almen uenighed kan åbne op for en ny verden for dig og vise dig hvordan verdenen også kan se ud. Så se også på modpartens newsfeed, opslag og tråde for at forsøge at forstå denne. Du vil kunne opleve et heureka…
 
Tonen kan til tider være hård og komme ud ad proportioner, som ingen havde forventet. Så husk, i dine kommentarer og delinger, at holde den sobre tone og retten til at have en anden mening. En smule høflighed koster ingenting. Du ville også sige “Hej” tilbage, hvis en hilste på dig på gaden, ville du ikke? Så jeg vil gerne opfordre dig til lige at sende afsenderen en tanke. Selvom opslaget eller kommentaren kan være imod dine holdninger og mod din overbevisning, kan det have taget hele dagen, for afsenderen, at turde sende den.
 
Har du ikke noget pænt eller konstruktivt at sige, så hold din mund…
 
Det er ude i den virkelig verden vi er og lever. Det er her vi ser virkeligheden virkeligt. Det er her dine rigtige venner er. Det er her du føler og oplever ægte Likes og delinger af meninger og historier. Er der noget som misforstås eller mistolkes, så kan der spørges ind og man kan få en dybere og givende samtale. Her kommer du rigtig langt med høflighed og den gode tone.
 
Og hvem ved, måske ses vi derude i den virkelige verden.
 
Jeg blev inspireret efter at have læst Svend Brinkmann‘s glimrende indlæg i Politikken tidligere på året. Du kan læse det her:

Jeg siger nej – nej til at stresse, at brænde ud, blive vrissen og træt

Jeg siger nej tak, jeg kan ikke komme, jeg er ikke at træffe eller jeg er optaget…

Der er mange ”undskyldninger”. Og alligevel er det ikke altid acceptabelt at sige sandheden, at jeg i virkeligheden prioritere mig selv.

Jeg skal måske intet på selve dagen, absolut intet. Men det kan være jeg har haft mange ting dagene før og også har det dagen efter. Måske er det den eneste dag i ugen jeg ikke skal noget. Og derfor har brug for tid til at ”lade batterierne op”.

Kontakter du mig, få du sikkert ikke svar, jeg dedikerer tiden til mig selv. Jeg holder fri fra arbejde, både det ene og det andet og laver ikke 1:1 sessioner eller svarer på hvad der er kommet i min indbakke/blog/brevkasse.

Konsekvensen er også at jeg også siger nej til ting jeg gerne vil. Jeg takker nej til mennesker jeg gerne vil møde. Og jeg kan også sige nej til dig…

Men jeg siger ikke nej til dig – jeg siger nej til alt det andet der vil komme, hvis ikke jeg passer på mig selv…

Jeg siger nej til at stresse, at brænde ud, blive vrissen og træt. Men det er sådan jeg opretholder min energi, min kreativitet, min nysgerrighed og udvikling …

Jeg lever op til egne forventninger og holder aftaler – også til mig selv. Jeg siger nemlig ja til mig selv, til overblik, luft og fritid. Faktisk siger jeg ja til alt det jeg magter, men nej til resten.

Så tag ikke et nej, for et direkte nej til dig, men et ja til mig – så kan jeg nemlig komme tilbage og sige ja til dig.

Hvorfor nu det? Hvad er det der gør, at ikke kun jeg har dette behov?

Der ses en større og større tendens til et behov for slow-tv al a at se Søren Rye går rundt i sin have, se Danmarks togstrækninger eller endeløs ildsted eller pausefisk. Det er simpelt hen for at komme ned i gear, koble af, slappe af og trække stikket.

Vi skal løbe hurtigere og hurtigere. Både på arbejdet og hjemme.

Hjemme skal alting være så perfekt, det skal se ud af noget, vi klarer os godt, vi skal have det nyeste isenkram, it og elektronik, samt græsset skal helst være grønnere end hos naboens.

På arbejdet kommer flere og flere opgaver. Projekter afløser projekter. Samtidig med omstruktureringer og omlægninger. Der skal ligge mere dokumentation. Mere it og elektronik skal håndteres (der egentlig burde give os mere fri-hed/tid). Osv. Osv.

Vi løber hurtigere i hamsterhjulet, hvor flere og flere rammes af stress. Stress er meget oppe for tiden. Og passer du ikke på dig selv, så bliver du måske en af de 35.000 der ligger syge med stress – hver dag!

Lidt, og kortvarig, stress er godt.

Det er kroppens måde at finde ekstra energi i en presset situation. Du finder ressourcerne, bliver skarp og opmærksom, effektiv, sanser bedre og kan holde flere bolde i luften.

Men varer det ved over længere tid går det ud over mange ting, men mest dig selv. Du får søvnproblemer, spiser forkert, bliver følelsesmæssig ustabil, asocial og trækker dig, samtidig med at du får minde overblik og bliver mindre effektiv – eller måske endnu værre får hjertebanken, åndedrætsbesvær, besvimer eller får et anfald…

 

Hvordan mestre du så og forebygger stress?

Brug Stresshåndtering til at:

Prioriter dine opgaver

Brug tidsstyring på hvornår du gør hvad

Planlæg ud fra et realistisk tidsforbrug

Kommuniker til dine omgivelser hvordan du har det og om du godt kan bruge lidt hjælp

Sige fra når nok er nok

Aktive pauser hvor du rejser dig op og går en tur, sludre over kaffen eller laver lidt gymnastik

 

Fysisk opladen

Hvile/søvn i den rette mængde

Kosten skal være sund og nærende

Motion løsner op for kroppen og sætter tankerne fri

Massage, wellness eller andet der giver dig en pause og forkælelse af dig selv

 

Psykisk opladen

Egentid hvor du gør lige hvad du har lyst til, og på dine vilkår

Naturoplevelser eller havearbejde

Familie og venner, tilvalg og fravalg, store eller små doser

Pligtfri dag – helt uden opgaver og to-do lister

Musik, sang og dans, med og for dig selv

Afspænding/meditation/yoga

 

Når du stresstænker

Det meste foregår mellem ørene. Tænk igen og spørg dig selv om det nu er rigtigt. Kan det nu passe. Er det sandheden.

  • Perfektion: ”Opgaverne skal løses perfekt, ellers kan det være lige meget det hele”
  • Præstation: ”Jeg bliver nødt til at være helt på forkant og lave det bedste forslag til mødet – hvis ikke de vælger mit, vil det være totalt ydmygende”
  • Kontrol: ”Jeg må planlægge alt i mindste detalje og også tage højde for ALT, der kan gå galt – ellers kommer det (jeg) aldrig til at lykkes”
  • Relation: ”Når de ikke er enige i mit forslag, er det nok fordi de ikke kan lide mig – det har de sikkert aldrig kunnet. Måske skulle jeg finde et andet arbejde.
  • Ansvarlighed: ”Det er mit ansvar at folk får noget ud af kurset – hvis ikke er det min skyld”

 

Ovenstående er bl.a. skrevet ud fra egen erfaring, men også hvad Bjarne Toftegård anbefaler. Se mere på hans hjemmeside www.forebygstress.dk her er der masser af gode råd og værktøjer.

Bjarne Toftegård er cand.polyt. og ph.d., stressekspert, business- og lifecoach, senior stresscoach, foredrags­holder og forfatter.

 

Take care – bee aware

Vælg dig selv til, så kan du også være der for andre

Arbejder du med mennesker?

Nonverbal kommunikation…

Arbejder du med mennesker? Ser du de nonverbale signaler i ansigtet? Lægger du mærke til kropssproget? Det usagte?

Registrerer du de skift i følelsesmæssige udtryk, den anden part viser dig? Også selv om de er på et brøkdel af et sekund?

De nonverbale signaler afslører os. Det talte ord er ofte overvurderet.

Måske du kender det, at stå midt i en samtale og få fornemmelsen af, at den anden part ikke hører efter, eller vil gøre noget andet end aftalt. Det kan være svært at sætte finger på hvad det er du fornemmer, men der er noget som nager dig.

Vil du gerne blive bedre til at se signalerne? Se hvad kroppen og ansigtet siger?

I en samtale kan du i kropssproget aflæse samtalepartneres mening, om du gør dig godt eller skidt. Du vil fx. kunne se, i en samtale, et interview, en forhandlingssituation eller din salgspitch, om de er med dig, eller om du helt har tabt dem. Det kan bringe dig på forkant at se dem.

Tanker og følelser kan nemlig aflæses. Eller hvordan de har det, med det I taler om. Også selv hvis samtalepartneren undertrykker, ikke vil vise, sin mening eller følelse om det I taler om. Selv når man prøver at undertrykke disse udtryk, så er de så stærke og instinktive, at de alligevel vises.

Men du skal øve dig i at se efter det. Disse udtryk, fra din samtalepartner, sker på et brøkdel af et sekund og kaldes for et mikroudtryk.

Vores evner til at aflæse andre, deres nonverbale signaler, kropsprog og også det sagte (eller usagte) spiller en stor rolle i vores liv – både privat og på arbejde. Når du er sammen med andre kan aflæsningen give dig vigtig information.

Det er en viden, der med fordel kan bruges alle steder, hvor du arbejder med andre mennesker. Coaches, Terapeuter, Psykologer, Socialrådgivere og andre.

Ved træning i nonverbal kommunikation vil du kunne styrke dine emotionelle evner og færdigheder, men også i din evne til evaluering af sandfærdighed og troværdighed.

Men husk: det du ser, er ikke din sandhed, men den andens. Du skal altså passe på med at tolke, tillægge den anden noget eller være forudindtaget. – spørg hellere ind til det du oplever/observere.

DET KRÆVER AT DU ER TILSTEDE

Det kræver træning af din observationsevne for at opfange, hvad der sker i øjeblikket og for at blive i stand til at anerkende det der er lige nu. Så sørg først for at du hviler i dig selv. Det kræver øvelse af dig, at være tilstede, helt tilstede her-og-nu. Og at være mindful (det at være neutral og nærværende), have god jordforbindelse, være nysgerrig, men også åben og aktiv lyttende – for at du netop kan blive bedre til at se og aflæse andre.

Brugen af meditation gør det bare meget nemmere for dig, at være tilstede, mindful og observant. Du er måske allerede en habil udøver af meditation og mindfulness. Ellers vil jeg også anbefale det.

Er du samtidig empatisk og har emotionel intelligens vil det være endnu nemmere for dig at opøve evnen til at læse andre.

 ØVELSE GØR MESTER

Øv dig i at genkende ansigtsudtrykkene, da de er universelle. Brug et spejl på dig selv. Prøv at anlægge et eller flere af de syv grundfølelser; afsky, frygt, overraskelse, tristhed, vrede, skepsis og glæde. Læg følelserne i, helt i. Hold masken. Se så efterfølgende på dit ansigt. Hvad karakteriserer dine træk?

Brug dine omgivelser, gå på café, banegården, eller andre steder for at se på mennesker, eller se tv uden lyd. Se sitcoms og debatprogrammer og leg ”gæt hvad de siger og føler”. Digt historier ud fra hvad du ser og fornemmer. Sæt ord på. Både karaktertrækkene i kropssproget og følelserne.

Brug også youtube, sider på internettet (som det bugner af – men vogt dig for salgstricks og plagiater hvor videnskaben ikke er i orden). Se evt. tv-serien ”Lie to Me” kan du jo også se via Netflix o.l. – her får du samtidig videnskaben serveret idet Paul Ekman var rådgiver på serien.

SE, SE OG IGEN SE PÅ DEM

Ser du på din samtalepartner når du taler? Ser du rigtig efter (uden at stirre)?
Når du taler med andre, så se på dem mens I taler sammen. Og du vil kunne se mikroudtryk og andet der kan give dig hint om hvordan de har det med det I taler om. Når du ser på den anden, så find et punkt midt på næseryggen. Se nærmest ”igennem” personen, for også at bruge dit perifere syn. For hvis du kun er fokuseret på øjnene, går du glip af hvad der kunne vise sig ved munden og omvendt.

HVOR FINDER DU VIDEN

Vil du vide mere om videnskaben bag? Vil du styrke dine evner og læsning af andre?

Der er mange gode bøger at finde. Og her kan jeg klart anbefale Paul Ekman. Gennem Paul Ekman’s bøger får du hardcore videnskabelig baggrundsviden – det er jo ham der er pioneren på området af følelser og tilhørende udtryk i ansigtet.

Der findes også mange andre gode opslagsværker, hjemmesider og youtube klip.

HVAD MED UDDANNELSE

Er du interesseret i uddannelser indenfor det nonverbale, kan jeg anbefale Paul Ekman International Plc’s uddannelser, der kan tages i Danmark.

Coachkompagniet, er som den eneste i Danmark, udnævnt til Licensed Delivery Center for Paul Ekman International’s enestående Ekman uddannelser.

Se mere her: http://www.coachkompagniet.dk/

 

God fornøjelse

Take care – bee aware

Vi ses derude

Om forskellen på at være alene og at være ensom – og hvad du kan gøre ved det

Engang troede jeg, at det værste i hele verden ville være, at være alene.

– Men det er det ikke. Det værste er at være sammen med andre, som får mig til at føle mig alene.

 

ALENE FØLELSEN

Bare fordi man er alene, behøver man ikke være ensom og trist.

Jeg har i mange år været alene. Boet alene. Rejst alene. Gået i biografen alene. Gået ud for at spise, igen alene. Udfordret mig selv fysisk, alene. Udfordret mig mentalt, alene. Mest af alt fordi jeg ikke gad sidde derhjemme – alene.

Jeg har trives godt med det mentale frirum det giver, at kunne koncentrere mig om en opgave og ikke samtidig skulle dele oplevelsen og være social. Det er også alene at jeg lader op – bl.a. fordi jeg er introvert og sensitiv. I disse situationer har jeg ikke været ensom. Aleneheden gør mig stærk. Når jeg er alene, får jeg mulighed for at synke ned i mine tanker, og rette blikket indad. Og lader sjælen, min kærne, styre processen. Så får jeg åbnet op for min bevidsthed, mit nærvær, mit autentiske jeg og min spiritualitet.

Jeg har været så vant til at være alene, at jeg næsten troede at det var et vilkår. Men jeg ved i dag, at det er det nødvendigvis ikke.

Men at føle mig alene og til tider usynlig, har jeg ofte oplevet. For eksempel når jeg er der for andre, hjælper, støtter og bakker op. Og så at blive taget for givet. Udnyttet. Og brugt som skraldespand.

Jeg har oplevet, at sidde der og gerne vil konversere, vende verden, blive opdateret da det er lang tid siden vi sidst så hinanden, men de er mere optaget af deres telefon og er på Facebook eller andre sociale medier, sms’er eller lignende. Eller når jeg sidder der, og det kun er dem der taler, dem det handler om, dem der fylder. De vil kun høre om dem selv og deres verden. Som de dukker, med snor i ryggen man trækker i, og de bare snakker og snakker uden stop.

Men også i situationer hvor jeg er sammen med familie, venner eller til et selskab, – så er der ikke en dialog men en monolog. De taler kun om sig selv, med sig selv og til sig selv – ikke noget med at byde andre ind i samtalen, byder op til dialog, meningsudveksling eller erfaringsudveksling. Eller tale om noget alle kan være med til. Eller spørge ind til andre, af interesse for andres trivsel og tilstand.

Eller sidde i et selskab hvor de andre kender hinanden godt eller intimt, og derfor snakker internt om noget, eller de koncentrere sig om egne oplevelser og ikke er interesseret i at lærer noget nyt. Eller at de nærmest ignorerer en. Ikke ser en, eller bruger kropsproget bevidst eller ubevidst, og vender en ryggen.

Ensomhed har jeg oplevet, når jeg stod med problemer eller udfordringer helt alene, gerne ville dele store oplevelser og øjeblikke med nogen, dele ud af min viden og sparre med andre. De situationer har der været mange af. Rigtig mange endda. Men jeg har det også sådan, at hvis ingen vil med mig, så gør jeg noget alene. Det har ikke afholdt mig fra at se verden, opleve nye ting og udfordre mig selv. Så har jeg taget action. For alternativet, med at sidde hjemme i sofaen, det gider jeg ikke. Og at være i et selskab, hvor jeg ikke bliver inkluderet, for bare at være tilskuer, er kedeligt i længden.

Jeg har følt mig meget alene, da jeg som soldat vendte hjem fra min næsten syv måneder lange udstationering, i en uropræget region i mellemøsten. Selvom at det godt kunne være, at jeg på det tidspunkt, hvor jeg lige var kommet hjem, gav udtryk for at der ikke var noget at snakke om. At jeg var knotten, mere fandenivoldsk, grov og forandret af min udstationering. Men det var da jeg kom hjem. Noget andet var når tingene havde bundfældet sig. Roen var faldet over mig.

Eller da jeg vendte tilbage til Danmark, efter at have været bosat i Finland, og skulle finde mig selv igen. Efter job- og sprogvanskeligheder, stress, sygdom og brud med kæresten.

Men allerede som ung tweens oplevede jeg, at fortælle min familie, at jeg var inviteret til fest i klassen, tage af sted og så kom tilbage efter en times tid, fordi nogle fra klassen drev gæk med mig og der var ikke nogen fest – følte jeg, at det ikke blev bemærket. Ej heller eller spurgt ind til. Hvilket dengang gav mig en stor følelse af ensomhed og ikke mindst fornemmelsen af at være usynlig.

Eller når jeg havde været væk hele dagen, og heller ikke blev spurgt ind til hvad jeg havde lavet – kun engang hvor jeg lugtede af røg, fordi vi havde lavet bål.

Derfor ved min familie den dag i dag ikke, hvad jeg har gået og lavet som barn og ung… at jeg faktisk var på vej ud i noget ”snavs”.

Følelsen af at være alene startede tidligt. Allerede i skolen, i klassen hvor jeg gik. Jeg skiftede skole og kom et halvt år senere ind i den nye 0’te klasse. Jeg fik en plads ude i siden oppe foran læreren. En plads alle de andre havde undgået. Klassen havde allerede fundet sit hierarki og jeg startede med at være udstødt af gruppen. Ham den ny. Ham den anderledes. Jeg var også den sidste der blev valgt til, når der skulle stilles hold til idræt. Og mobning stod på dagsordnen.

Hvis jeg nu flere år senere åbner op og for oplevelserne, fra min barn og ungdom, har jeg ikke oplevet nogen som har taget tråden op og spurgt ind til oplevelserne, tankerne og følelserne jeg havde dengang. Så selv her, mange år senere, kommer alene og ensomheden op igen og følelsen af usynlighed. Eller fornemmelsen af, at det jeg har oplevet dengang ikke var noget særligt at snakke om eller spørge ind til. Dengang som nu, giver det en følelse at der ikke er nogen, der interessere sig for mig.

Jeg forsøger da at byde ind på samtalen når jeg er sammen med andre. Opsøger andre. Det gør jeg da. Men oplever også, at jeg bliver spurgt om noget, bliver jeg nærmest afbrudt, hvis jeg reflektere for meget og for længe over mit svar, eller kommer med at svar eller holdning de ikke kan forenes med. Det er selvfølgelig ikke altid det er sådan. Men når det er, så giver det mig en stærk følelse af at være forkert eller tilovers. Men jeg fornemmer bestemt også omgivelsernes manglende inklusion, nysgerrighed, forståelse, tid, nærvær, omsorg, støtte og opbakning, hvilket igen kan give følelsen af ensomhed. Men værst af alt, at føle mig malplaceret i andres selskab, eller i samme selskab ikke blive accepteret som den jeg er, med mine holdninger og udtalelser. Eller at blive udsat for forudindtagethed, dømmende adfærd, fordomme og snæversyn.

Jeg er ikke et offer. Selv om at det kan lyde sådan i eksemplerne. Jeg har et karaktertræk der gør, at jeg er tilbageholdende, observerende, analyserende – inden at jeg blander mig i en samtale. Hvilket kan mistolkes som genert, storsnudet eller kølig. Jeg er både introvert og sensitiv.

Persontypetest, enneagram test, coaching og personlig udvikling har gjort mig meget klogere på mig selv og mine omgivelser. Så i dag hviler jeg mere i mig selv. Men som barn og ung, uden den viden jeg har i dag, var livet en lang række udfordringer.

Til omgivelser vil jeg sige; Selvom jeg viser at jeg er stærk, så har jeg også brug for at blive draget omsorg for og spurgt ind til. Du tror du kender mig, men kender du mig virkelig? Spørg ind til mig, hvordan jeg har det, hvordan det går og hvad jeg oplever, føler og tænker, og om jeg har brug for hjælp?

Det gælder også overfor andre. Dine familiemedlemmer, venner og kolleger.

Mange unge føler sig alene i dagens Danmark. Det selvom de er på de sociale medier.

For antallet af Facebook venner, og det at se overskudsagtige, positive opdateringer kan give komplekser. Og hvor mange, eller få, nære venner er der lige i virkeligheden, hvor man ansigt til ansigt kan være sammen og fortælle om det der fylder.

Men også i skolen kan unge være alene i frikvartererne. Gå hjem alene. Lave lektier alene. Måske se fjernsyn. Stadig alene. Så er man ramt af dyb ensomhed. Og følelsen af at være usynlig. De unge kan også være ekskluderet fra gruppen via mobning, og derved også manglende venner, hvilket kan give følelsen af ensomhed.

 

ØV DIG I AT VÆRE ALENE      

Emil fra Lønneberg snittede træfigurer, når han var alene. Pippi Langstrømpe hyggede sig alene i Villa Villekulla uden sine forældre, og Ronja Røverdatter fik et frirum i naturen i Mattisskoven.

Når du er alene bliver du kreativ, opfindsom og kan slippe fantasien løs. Et mentalt frirum hvor du kan forsvinde ind i en anden verden. De store opfindere har netop fundet løsningerne på de mange udfordringer de stod i, når de har taget en pause fra det de var i gang med og lod det bundfælde sig, eller de beskæftigede sig med noget helt andet.

Lad dig ikke underholde at tv, computerspil eller apps og lignende. Med dem vil du gå over i en vegetativ tilstand, da alt er serveret for dig. Læs hellere en bog, hvor du får sat gang i de grå celler og selv skaber billeder, lyde, dufte og følelser.

Lykken kommer også indefra. Og bryder du dig ikke om at være alene, ensom eller kede dig. Så er det noget du skal øve dig på. Du vil lærer dig selv meget bedre at kende, på den måde. Du får styr på dine prioriteter, dine projekter, dine tanker og følelser. Du vil lærer dig selv bedre at kende. Og du kan ikke forvente af en anden person skal gøre dig lykkelig. I kan blive lykkelige sammen. Men lad ikke dit liv være begrænset af ydre omstændigheder, eller mangel på samme. Og lad være med at få ondt af dig selv.

Du kan styrke dig selv, ved at rejse ud alene – så du bliver stærkere og står mere solidt, som dig selv:

  • Du lærer at være uafhængig
  • Løser problemerne selv
  • Navigere rundt på egen hånd
  • Du har nemmere ved at møde og komme i snak med andre, når du er alene
  • Du vil blive bedre til at smalltalk
  • Du flytter din komfortzone
  • Du skal ikke gå på kompromis med andre end dig selv
  • Du kan sætte dig selv først
  • At rejse alene gør dig selvsikker – du har en mission
  • Du er på din egen pilgrimsfærd, hvor du er helten, stjernen i din egen film

Selv om det kan føles ensomt af og til, så er det i den tid vi er alene, at vi finder ind til os selv og opdager, at vi er stærkere i sårbarheden end vi i første omgang tror.

 

ENSOMHED

At være alene kan være ok. Men at være ensom er bestemt ikke ok.

Ensomhed har vidtrækkende konsekvenser, især når den først bider sig fast. Den kan føre til søvnbesvær, depression, misbrug, selvskadende adfærd og selvmordstanker. Risikoen for hjertekarsygdomme og højt kolesteroltal øges også ved ensomhed. Ensomme børn og unge klarer sig dårligere i skolen, dropper oftere ud og får sværere ved at blive på arbejdsmarkedet som voksne.

Du kan gå tre veje, som jeg ser det. Enten tager du offer-rollen og går ”ned med flaget” eller du bliver hård, trodsig og stærk. Så du derved kæmper dig ud af ensomheden. Eller du mobiliserer dine kræfter og mander dig op, og be’r om hjælp til at komme ud af din ensomhed.

For ensomhed fortjener ingen.

 

HVAD KAN DU SELV GØRE

Vejen væk fra følelsen af at være alene og ensom kan være at;

I stedet for at forvente at andre er der for dig, så viser du dig selv, at du ER der for dig selv. Dit liv kræver dit fulde nærvær.

Vi kan tro at livet, alt og alle modarbejder os. Ikke vil os. Vi kan have lyst at give op og ville forlade det hele. Og allerhelst lyst til at flygte væk fra det hele. Flygte fra følelsen af at være alene og frygten for ensomhed. Men i stedet skal du vælge dig selv og andre til:

  • Gå på café og kom i snak med nogen.
  • Snak med de andre ved busstoppestedet, i bussen, i køen, i lyskrydset når du alligevel står og venter på grønt
  • Lav frivilligt arbejde
  • Deltag i aktiviteter i dit lokalområde, beboerhus, kulturhus, bibliotek
  • Få dig et projekt med at godt formål, og med målbare delmål og mål
  • Brug foreningslivet, som er stort i Danmark.
  • Gå til foredrag, forelæsninger og lignende
  • Lav selv arrangementer hjemme med venner og naboer, så som madlavning med fællesspisning, strik, klip, scrap, filmaften eller modelbyg
  • Foredrag hjemme i stuen kunne også være det helt store. Inviter venner og naboer til 1½ til 2 timers spændende læring eller underholdning. Medbring en stol og en kr.100,- til foredragsholderen. Simpelt, sjovt og socialt. Temaet kan være om alt.

Aktiviteter der får dig ud mellem andre behøver ikke at koste en formue. Der findes mange arrangementer hvor man kan deltage gratis eller for meget billige penge.

Øv dig i at blive mere inkluderende og mere opmærksomme på de mennesker der er i dine omgivelser. Løft blikket fra din smartphone i toget, eller bussen, og tal med sidemanden. Invitér naboen på te eller kaffe.

Vær åben og opsøgende. Søg andres øjne og smil. Tal om vind og vejr, såkaldt smalltalk – hurtigt vil du ikke være alene mere og også komme ud af din ensomhed.

Så har du mulighed for det, så kom ud. Ud og væk hjemmefra.

Og når du er ude ud, så læg din telefon væk, helt væk og på lydløs. Tag høretelefonerne af. Lad din PC eller tablet være i tasken. Selv om det kan være fristende at tjekke for mails, sms, likes eller beskeder mm. For når du gør det, så kunne du lige så godt sidder der, med en stor avis ud i strakte arme og derved lukke af for eventuelle åbninger for kontakt med andre omkring dig.

 

HVAD OMGIVELSERNE KAN GØRE

Det handler om dem omkring dig, både forældre, venner, kolleger og andre, at de skal holde øje med ensomhed på samme vis, som man holder øje med, om nogen tager stoffer eller ikke passer deres arbejde eller skole. Og ræk ud, hvis der er en på arbejdspladsen, skolen eller andet, der sidder og spiser frokost alene.

Omgivelserne kan også være opmærksomme på, om opgaver eller lektier altid er lavet, bliver de ofte efter skoletid/lukketid/fyraften, eller er de altid vel(over)forberedte fordi de altid sidder derhjemme og aldrig er ude at feste, i biografen eller med til fredagshygge. Eller måske helt i den anden grøft, ikke at være forberedt. Så skal man hive fat i ærmet på dem og spørge ”Har du egentlig det sociale liv, du ønsker?”

Spørg ind. Vær nærværende. Vær ikke-dømmende, men åben for at andre ikke nødvendigvis føler det samme tilhørelsesforhold, som du måske gør.

Og bare det at have spurgt gør en forskel. Når man føler sig alene og/eller ensom, føler man sig nemlig også usynlig. Det er så vigtigt, at nogen har spurgt. For så kan de mærke, at der rent faktisk var en, der så dem og bekymrede sig om dem.

 

“Den der ser udad, drømmer. Den, der ser indad, vågner.” C. G. Jung