Blogindlæg

Introvert eller ekstrovert? Eller måske begge dele?

 – om sensitivitet, sanser og oplevelser.

Introvert

Jeg er født introvert. Et karaktertræk mange har, og angiveligt skulle mellem en tredjedel og halvdelen af Danmarks befolkning være introverte.

Da jeg voksede op, virkede jeg meget tilbageholden. Jeg blev kaldt genert, sær og også sart. Og er jeg i dag til familiefest, på seminar, eller deltager i et møde kan jeg godt, fra starten af, virke genert, virke kedelig eller som en ”kold skid”. Men som introvert er jeg ikke den der er frembrusende, står først i køen, markerer mig eller råber højest. Det kan ikke være mere forkert at kalde mig disse ting. Skal du kalde mig noget, kan det i stedet være reserveret.

Men ja, jeg er introvert. Nej, jeg er ikke genert. Nej, jeg er ikke storsnudet. Nej, jeg er ikke asocial. Det er ikke generthed eller decideret uvillighed til at være en del af flokken.

Jeg er ikke så god til small talk, men jeg kan tale om livet i timevis. Og hvis jeg åbner mig op for dig, så vid at det betyder, at du er meget speciel for mig. At være i konstant selskab, smalltalk, overraskelser og grænseoverskridende selskabslege æder min energi hurtigere end jeg kan nå at genoplade.

Jeg er en der godt kan lide at gå en tur for mig selv i frokostpausen. Jeg er ikke genert, og jeg har ingen sociale fobier. At være introvert er en måde at være på. Og ligeså fremherskende som at være ekstrovert. De introverte skal også inkluderes, omfavnes og anerkendes. Introverte får energi ved at være alene og i stilhed, eller i mindre forsamlinger. Der er her vi genoplader, så vi kan komme igen og være på, og det er okay.

Som introvert kan jeg også sagtens være både højtråbende og selskabelige, og også dyrke small talk, ja faktisk virker jeg næsten ekstrovert – forskellen er, at jeg kan gøre det for noget jeg brænder for, eller jeg er omkring folk jeg kender godt og ikke lige er ”på” så længe ad gangen.

Min styrke, som introvert, ligger i min natur. Jeg har altid holdt af, at se tinge lidt på afstand, at observerer, lytte, summe over det jeg hørte eller det jeg blev spurgt om. For så at komme tilbage med mit, velovervejede, analyserede og konstruktive, svar. Svar der kan komme efter lidt tid. Hvilket, til tider, har sat mine omgivelsers tålmodighed på prøve.

Den introverte er mere tøvende, eftertænksom og værdsætter tid til fordybelse, Er analyserende, nøjeregnende, ser på konsekvenser og faktisk data – alt sammen inden de kommer med et input til debatten. Alt sammen nøje overvejet og afmålt.

Man er altså som introvert særligt god til arbejdsopgaver, der kræver stor koncentration, fokus og det at samle trådene. Og får du en stor opgave, hvor du som introvert bruger dine evner, så får du virkelig produceret noget. Dét er her de store styrker er, det er her de virkelig viser sig.

Man kan tage en gratis persontypetest på f.eks. Jobindex – den kan fortælle dig om du er introvert eller ekstrovert, men her kan du også blive klogere på hvad du er bedst til, hvordan du arbejder bedst, hvordan du agerer bedst, hvor dine sociale styrker er osv. Testen tager ikke mange minutter og er fantastisk retvisende.

Jeg har selv taget testen på Jobindex. Og også købt en større, og mere omfattende test ved Syddansk Universitet. Resultatet blev det samme.

Jeg er det man kalder; ISTJ

Introverted – Sensing – Thinking – Judging

altså på dansk bliver det til

Indadvendt – Sansende – Tænkende – Analyserende.

 

Tag selv testen her: http://www.jobindex.dk/persontypetest

Du kan læse meget mere om persontypetest ved at Google MBTI (Myers-Briggs Type Indicator) eller JTI (jungiansk Type Index).

 

Særlig Sensitiv

Men oveni, at jeg er introvert, er jeg også HSP (Highly Sensitive Person) eller Særlig Sensitiv.

Eller som jeg hellere vil kalde det; et Stærkt Mærke- og Føle-væsen.

Særligt sensitive mennesker har en større modtagelighed, og påvirkes mere end andre af indre og ydre indtryk, stemninger og stimuli. Vi registrerer de finere nuancer i andres sindstilstand og fornemmer hurtigt, hvordan de har det. Derfor registrerer og bearbejder vi indtryk mere detaljeret og mere nuanceret.

Det er sådan man er skabt. At være et mærke- og føle-væsen er et karaktertræk såvel som at være introvert eller ekstrovert. Det siges, at mellem en femtedel og fjerdedel af befolkningen har dette karaktertræk.

Styrkerne ved at være et mærke- og føle-væsen er, at vi indeholder så meget kærligt, kreativt og intuitivt potentiale, så mange empatiske, medfølende og næstekærlige kvaliteter, som verden har brug for. Vi tænker dybere over tingen. Vi er loyale, ærlige og sandfærdige. Selv små ting kan betyde meget i vores verden. Vi skal ikke ændre eller tilpasse os. Eller være stærkere. Vi er stærke i det vi allerede gennemlever, igennem det vi sanser. Vores renhed er vores styrke. Sensitive mennesker skal blive mere værdsat. Det er hverken forkert eller anderledes, at være sensitiv, det er et stærk karaktertræk, en styrke.

Jeg ser det som en styrke, at jeg gennem min opvækst, arv og miljø, har udviklet mine sanser. Jeg har været på vagt, været opmærksom på mine omgivelser, følt og sanset dem. Netop det, at jeg kan vejre situationen, stemninger og spændinger der ”ligger i luften”. Jeg kan mærke stemningen når jeg gik ind i et rum. Jeg kan mærke hvilket humør andre er i. Hvilket også gør at jeg kan mærke de skift som kommer, som er på vej. Om det er humør-, stemningsskift, spændinger eller forandringer i situationen vi står i.

Den største styrke er, at når jeg møder andre så ”spejler” jeg situationen og stemningen. Derfor kan jeg møde andre i øjenhøjde. Møde dem der hvor de er. Så de føler sig set, hørt og forstået. Samtidig udstråler jeg ro, tryghed, grounding, styrke og overblik. Og kan derved også nedtrappe en ”konfliktsituation” eller en ”oprørt” stemning.

Det er selvfølgelig en balancegang, hver gang jeg skal være sammen med andre. Som både introvert og et stærkt mærke- og føle-væsen tapper det mig hurtigt for energi at være ”på”.

For mange, og for tæt på hinanden følgende aktiviteter tapper min energi hurtigt. Er jeg til et arrangement, og der kommer en overraskelse eller noget uforudset, f.eks. at der kommer flere personer end først oplyst, og især hvis det ikke en nogle jeg kender særlig godt, så tappes energien hurtigere af mig. Derfor sker det, at jeg melder fra på invitationer, aflyser eller melder ud, at ”nu går jeg i hi”.

Jeg vil meget gerne mange ting. Men ved også at der er en ”regning at betale” ved at deltage i for meget.

Samtidig kan jeg godt være ”på” til både samtaler, vejledning og undervisning en hel arbejdsdag. Men når det så bliver fyraften, så skal jeg lade op igen med ro og få aktiviteter. Hvor aktiviteterne kan være en gå eller cykeltur. Og helst ud i naturen.

Bevares, at være barn og ung med både, at være introvert og samtidig særlig sensitiv, så er man udfordret. Jeg var meget udfordret. Mere om det på et andet tidspunkt.

Tag evt. testen her og se om du er sensitiv; http://www.sensitiv.dk/test_dig_selv

 

Sanser og deres brug

Med mine stærke karaktertræk, min sensitivitet og sanselighed, empati og indlevelse har gjort, at jeg også kan sanse dyr. Derfor har jeg det rigtig godt med dyr. Jeg har altid haft et helt specielt forhold til dyr. Jeg forstår dem på en eller anden måde. Jeg ved, at jeg kan kommunikere med dyr og mærke dem. Det falder mig let, naturligt. Og de føler sig trygge ved mig. Selv dyr der er vilde, halvvilde eller meget reserverede kommer til mig. Og jeg kan komme til dem.

Nogle siger at det også er på et spirituelt plan, energiplan og vibrationsplan. Alle evner vi har med os fra barnsben af. Vi kan alle kommunikere med dyr, men at nogle er bedre til det end andre. Det handler om at være åben og ville det.

Dét tror jeg på. For jeg føler, at jeg får information fra dem. Der er stor forskel på, hvor meget jeg får ind. Nogle er meget stille, mens andre plaprer løs. Der er også meget stor forskel på, om jeg får informationer i form af ord, billeder eller fornemmelser.

Da jeg var tweens og teenager, havde vi hunde derhjemme, fandt jeg ud af at jeg har en helt særlig evne, at kunne kommunikere med dem via kropssprog og min ansigtsmimik.

En teknik jeg har videreudviklet og nu også taget uddannelser i, nemlig det at læse andre mennesker. Læse de grundlæggende reaktioner, der ligger bag deres adfærd. Jeg ser ind bagved, det talte ord, deres officielle facade, og ser hvad der virkelig rør sig, for lige præcis dem, lige i selvsamme øjeblik. Men mere om det på et andet tidspunkt.

 

Jeg vil gerne slutte af med tre små, men fede oplevelser, jeg har haft med dyr.

En vinter da jeg var barn, jeg har vel ikke været mere end 4 år. Min storebror Jan skulle denne dag holde øje med mig, men han ville hellere spille bold. Han havde spurgt, om jeg ville spille med. Men fodbold var ikke mig. Det var meget sjovere at lege i sneen. Så Jan overlod mig til at lege med nogle andre små poder i sneen.

I min erindring var der sne over alt. Men når man er lille, lever man jo i en stor verden. Det kan meget vel have set anderledes ud.

Da vi sad der i sneen, kom en lille langhåret gravhund hen til os og ville snakke med mig. Der var ingen ejermand med den. Den blev ved med at slikke mig i hovedet, prikke til mig med snuden og bide og hive i mit ærme. Det var som om, at den sagde ”kom med mig”. Jeg husker en masse billeder af hunden og mig lege og tumle sammen. Billeder som udtrykte handling. Men med os begge i billedet, uden de andre unger som jeg var sammen med. Vi unger fulgte efter den, legede og kælede med den, mens den hoppede op af mig. Efter lidt tid viste det sig, at den godt kunne finde hjem, hvilket jeg så et billede af.

Hjemme hos dens mennesker, var fruen i huset ved at bage vaniljekranse. Fruen blev lidt overrasket over, at vi stillede op i døren med hendes hund. Hun tog det med et smil og sendte os hjem med et par vaniljekranse i hånden.

Duften af nybagte vaniljekranse glemmer jeg aldrig. Når jeg den dag i dag mærker duften af vaniljekranse, kommer jeg til at tænke på den lille hund, og hvordan den ligesom snakkede og legede med mig.

 

I Givskud Zoo, for ikke så mange år siden, var jeg i næsehorns-stalden. Jeg havde et lille bijob som formidler og chauffør i parken.

I stalden klappede jeg de store næsehorn. Næsehornet er et kæmpe dyr på omkring 2000 kg. Hvilket gør indtryk at stå ved siden af.

Når jeg gik hen til lågen og satte mig på hug, kom de hen til mig og ville kløes. Som når du klør eller klapper en hund. Næsehornet så på mig med det ene øje og jeg følte, at vi blev forbundet gennem vores øjenkontakt. Det var skønt, at stikke hånden ind mellem tremmerne og klappe ham – på det store horn og mulen. Når jeg strakte mig, kunne jeg klø ham bag øret og ned langs folden bag skulderen og forbenet. Så skete det tit, at han lagde sig ned, for at blive kløet på maven. Det var en underlig, men vidunderlig god følelse. En følelse af dyb ro der faldt over os, som et varmt tæppe man trækker over sig. At klappe ham og høre ham brumme og gøre sig til, så jeg kunne nå ham. Og så gjorde han ingenting. Han var bare godmodig. En dyb ro, stilhed og grounding mærkede jeg når jeg var hos næsehornene. Der var en anden energi og ivrighed når jeg fordrede dem med æbler. Så blev der også smasket højlydt.

 

Samson var den store han gorilla, som også boede i Givskud Zoo. Han var leder af flokken og en stor, stor flot silverback. Ham klappede jeg dog ikke.

Men når han lå og sov, ude i deres anlæg, reagerede han ikke på andre gæsters kald eller larmende adfærd. Men når jeg kom og kaldte, så kom han frem fra sit skjul. Og når jeg sad på hug, inde, foran panserglasset i stalden, kom Samson kom helt hen til glasset og så på mig. Nedstirrede mig. Han var altid rolig i sin adfærd. Hvorimod hvis der kom andre mænd ind i anlægget eller stalden, så reagerede han med voldsom lyde, slog på glasset og slog sig selv på brystet. Samtidig med at han udskilte kropsdufte.

Men ikke når jeg var der alene. Så var han altid rolig. Og der var ingen tid, stress eller jag når vi sad der, skulder ved skulder, kun med panserglasset imellem os.

 

Hver gang jeg havde pause, var jeg inde og hilse på dyrene. Jeg så det ikke som et arbejde, at være i Givskud Zoo. Samværet med dyrene var det hele værd.

Ved du hvordan din(e) nærmeste føler sig anerkendt, set og elsket?

Og kender du dig selv godt nok til at vide hvordan du føler dig anerkendt, set og elsket?

Det handler om at trykke på de rigtige “knapper”. Kender vi vores egne ”knapper” og “knapperne” til dem vi omgiver os med, så kan vi få et mere rigt og anerkendende tilgang i vores samvær med andre.

Du kan med stor fordel bruge det sammen med dine kære, familie og venner. Men også kolleger og andre. For det er ikke lige meget hvordan vi er sammen, hvad vi siger og hvad vi gør.

Det har parterapeut Gary Chapman skrevet flere bøger om. Og også offentliggjort en test du kan tage gratis her (testen er på engelsk): http://www.5lovelanguages.com/profile/

De fem ”knapper” eller “kærlighedssprog” er:

Ord – ord der bekræfter.

Tjenester – her taler handling højere end ord.

Gaver – at modtage eller at give en gave.

Tid – at give eller få udelt opmærksomhed.

Berøring – intet taler mere dybt end en passende berøring.

Jeg selv har absolut topscore i Tid og næsten top i Berøring. Under middel ligger Tjenester og Ord. Mens Gaver er helt i bund. Hvilket betyder, at jeg godt kan lide at vi er sammen, hygger os, er nærværende og tilstede i det vi er sammen om. Det kan for eksempel være på café, skovtur, fødselsdag eller jul.

Samtidig har jeg det svært med julegaver og gaver i det hele taget. De betyder intet for mig. Så kommer du med en værtsgave, så sørg for at det er vin der kan drikkes til maden, dessert, kage til kaffen eller lignende.

Knus, en hånd på min arm og et klap på skulderen ser jeg som anerkendende og rør mig.

Jeg vil gerne hjælpe og gøre tjenester for andre, men ikke for hver en pris. Udnyt mig skal du ikke.

Ord som anerkender den jeg er og det jeg gør er fint. Men det skal være ved særlige præstationer.

At se “knapperne”, i både dig selv og andre, kan gøre dit liv nemmere, men også få de andre til at føle sig godt tilrette i dit selskab. Det er så lidt der skal til, og det kan betyde så meget.

Måske du kan genkende dig selv, eller andre, i dette eksempel:

Søren og Mette er kærester. De kan bruge timevis på at tale om, hvor glade de er for hinanden. De bruger masser af tid på at lytte til musik, tale om musik og tv-serier. Sammen. Mettes kærlighedssprog er tid. For hende er det vigtigt at bruge tid sammen, hygge, tale eller lave noget sammen. Når Søren er der, sammen med hende, og taler om hvad der interesserer hende, mærker hun tydeligt hans kærlighed.

Anjas kærlighedssprog er berøring. Hun mærker tydeligst andres kærlighed, når de udtrykker den med et knus, lægger hånden på hendes arm eller holder hendes hånd. Hun ved godt, inders inde, at Per elsker hende, men hun mærker det ikke rigtigt, hvis han ikke rører hende.

Mette bor hjemme hos mor og far, som ser ud til kun at gå op i, hvem der tager de forskellige huslige gøremål derhjemme. De bliver vildt skuffet, hvis Mette ikke hjælper til. Selv sætter de en ære i at springe til, når nogen i omgangskredsen har brug for hjælp. Deres kærlighedssprog er tjenester. Mette vil ønske, at hendes forældre vil bruge mere tid på at spørge ind til hendes interesser.

For mig giver det god mening, at kende mig selv og de “knapper” der skal trykkes på. Men også at kende andres.

Faktisk er det, at kende sig selv, med til at du stå stærkere lige meget hvilket stormvejr du så kommer ud i.

Tag testen og få dine nærmeste til også at tage den. Få så en snak om jeres “knapper”.

 

 

 

 

Ønske du at blive det bedste DU kan blive?

Møder du til tider modstand, uden at forstå hvorfor? Er du fortvivlet over hvordan du kommer videre og får solgt dig selv? Er du usikker på hvad du har at tilbyde? Ønske du at blive det bedste DU kan blive?

 

Start med selvindsigt.

 

Med selvindsigt kan man komme rigtig langt med nedenstående gratis test på nettet.

 

Man kan altid blive klogere på sig selv, hvordan man virker på andre og hvordan man agerer mellem andre.

 

Find ud af hvem du er, hvilke behov du har, hvilke styrker du har, hvad du kan sælge dig selv på, hvad du skal arbejde med og udvikle på osv.

 

Mange virksomheder, organisationer osv. bruger lignende test ved screening af jobsøgere til funktioner/stillinger. Ved at du er bevidst om din type, kan du sælge dig direkte på de ”buzzwords” virksomheden tænder på.

 

Brug også din selvindsigt til at finde dit sande jeg og udvikl dit fulde potentiale, og bliv det bedste du kan blive – i alle forhold.

 

Se det mere som en afklaring af din person, som typebeskrivelse, end en decideret test.

 

Alle testene er på dansk.

 

Tænk ikke for meget over spørgsmålene, men vælg det svar der kommer først til dig.

Vælg dine svar ud fra hvordan det ser ud i dag hvor du laver tasten og ikke ud fra hvordan du gerne vil have det. Ved at løse opgaven ud fra hvordan det er lige-her-og-nu får du en indsigt på hvad du har at tilbyde og arbejde kan arbejde videre med.

 

Tag kopi af resultatet. Brug det evt. i dit CV.

 

Enneagram:

Profilen beskriver, hvad du motiveres af, hvilke menneskelige potentialer der venter på at blive udviklet samt på hvilken måde profiltyperne virker på omgivelserne.

http://www.thinkaboutit.dk/typetest/?utm_source=linkedin_add&utm_medium=kampagne_001l&utm_campaign=ny_test

Jobindex:

Persontypetest. Hvordan du arbejder og hvilket arbejde der passer til din type. Denne Type Indikator kan give dig en værdifuld indsigt omkring dig selv og andre. Det har overordentlig stor betydning, når du fx skal søge det job, der bedst passer til dig. Du får endvidere et værktøj til hurtigt at kunne genkende de forskellige personlighedstyper blandt dem, du omgås

http://www.jobindex.dk/persontypetest

Mensa:

Denne “IK-Test (IQ)” er kun vejledende. Testen består af 39 opgaver, som man har 40 minutter til at besvare.

Få resultatet med det samme. Testen er stilmæssigt udformet som mange af de officielle intelligenstests, og kan således give en god indikation af hvor du ligger.

http://mensa.dk/test-din-ik

At leve i nuet

At leve i nuet er livets teknik –
og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.

Og det forrige nu og det kommende nu
blir aldrig i livet presente
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.

For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste blir aldrig det rette.
Næ, sørg for, at nuet, du lever i, 
engang for altid er dette.

af Piet Hein

Stop tankemylderet.

Stop tankemylderet.

Dine tanker er bare tanker. I virkeligheden er de slet ikke virkelige. De er bare muligheder for virkelighed.

Giv dine tanker lov til at være sig selv. Lyt ikke til dem. Bare registrer dem.

Langsomt vil dine tanker begynde at vandre. Hav fokus på ro og et indadvendt afslappet sind.

Når dine tanker slapper at, når du lader dem løbe, uden at skulle noget, får det også kroppen til at slappe af.

Så bare tillad dig selv at slippe dine tanker. Hør dem komme og lad dem så flyve. Og svinde.

Du vil, ved øvelse, blive bedre til at modstå og kontrollere dine tanker.

Du er ikke ansvarlig for dine tanker. Kun hvordan du agere på dem. Så bare giv slip og lad dem svinde.

Du bliver stærkere. Du får kontrollen over dine tanker.

Du skal bare give slip. Og jo mere du giver slip, jo mere du giver slip på dine tanker, jo mere kontrol vil du have.

Hvordan er dit tankemylder?
Hvordan stopper du dem?
Hvordan ved du de er virkelige?